Jeppe og Lauritz læste begge teologi ved universitetet i København, men mens Lauritz fik sin eksamen og fik embede i Haasum, gik det ikke sådan for Jeppe. Måske har han allerede dengang haft hang til flasken, i hvert fald blev han ikke kandidat, kun ’studiosus’, og som sådan blev han i 1775 ansat som degn og skoleholder i Vammen med annekssognene Lindum og Bigum i nærheden af Tjele gods. Kort tid efter blev han gift med Maren Nielsdatter Bech, og i sommeren 1776 blev det ældste barn Cathrine Elisabeth født.
Året efter, i 1777, kommer Jens til verden, og knapt to år efter Maren, men det bliver et sorgens år, for både Jens og Maren dør af 'blodgang', dvs dysenteri, da Jens er knapt 2 år og Maren kun er få dage gammel.
Janus Japhet, Anne Magdalene, Anne Marie og Niels bliver alle født i Vammen, men derefter flytter Jeppe og Maren til Haasum, hvor Jeppes bror Lauritz er præst. Her kommer de to yngste børn til verden, Johan Friderich og Regitte Christiane.

Det bliver nu kun til et kort ophold på omkring to år, derefter får Jeppe i 1794 stillingen som degn og skolelærer i Højslev ved Skive, og her bliver han til sin død.
Mon han syntes, at broderens prædikener var kedelige? Eller kunne de to bare ikke enes?
Vi springer nu helt frem til Jeppes død i 1819, for nu foreligger der et skiftedokument, som giver et ganske godt billede af familiens forhold på dette tidspunkt. Som det var skik og brug på det tidspunkt, nævnes sønnerne før døtrene, og det kun er ved sønnerne, at alderen nævnes. Desuden skal både enken og døtrene have en "Laugværge", en lovlig eller beskikket værge, da kvinder dengang ikke havde juridisk myndighed (det havde de forresten heller ikke i 1897, da min oldemor døde. Da måtte min farmor Hedvig have sin mand Poul
Med en enkelt undtagelse må man sige, at det gik børnene godt.
Janus Japhet er i 1819 overbetjent i Randers. Han er dog startet som skomager og ender som toldbetjent, først i Randers derefter i Aarhus. Han bliver gift med Marie Cathrine Eenhuus, og blandt deres otte børn bemærkes især snedkermester Søren Ørum, som både bliver kendt for sit gode håndværk og for, at han i 1879 bliver medlem af repræsentantskebet for "Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk" for Jylland.
Den næste søn, Niels, tjener ved faderens død i 1819 på herregården Ørslevkloster. Hans videre skæbne kendes ikke.
Johan Friderich bliver skomagermester i Horsens. Han bliver gift med Sidsel Maria Lauridsdatter, og de får fire børn.
Den ældste datter, Cathrine Elisabeth, tjener i 1819 på Staarupgaard og bliver gift med Peder Lassen. Jeg har hidtil kun fundet ét barn, Jeppe.
Anne Magdalene bliver gift med Joseph Christian Richter, skræddermester i Viborg, og de får fire børn.
Ane Marie er i 1819 ugift, tjenende i Viborg.
Til sidst den yngste datter, Regitte Christiane. Ved faderens død er hun "ugift, hjemme hos moderen". Her er hun formentlig blevet boende, men i 1830 dør moderen, og derefter forandres hendes liv totalt. Mere om hende senere.
Der var intet at arve ud over den afdødes tøj, som tilfalder sønnen Niels, og til sidst i skiftedokumentet står der: "Enken var i yderste armod".
Det er bemærkelsesværdigt, at til trods for at Jeppe Jensen Ørum var skolelærer, så underskriver både hans enke og sønnen Niels "med ført Pen" på skiftedokumentet, dvs. de kunne ikke engang skrive deres eget navn. Det samme gjaldt for de to vitterlighedsvidner gårdmændene Niels Jensen og Niels Andersen.
Aar 1819 den 16de September blev en Registrerings- og Vurderings Forretning foretaget efter afg.e Jeppe Ørum, Degn til Høislev, Dommerbye og Lundøe Menigheder, efter geistlige Højsteret i Fjends Herred Herredsprovsten Funder fra Vroue, Pastor Jensen i Høislev og Pastor Friis i Douberg, for derefter, såfremt noget fandtes i Sterbboet, som kunde skiftes og deles, at fremme et lovligt Skifte imellem den afdødes Enke Maren Nielsdatter Beck og hendes med ham avlede Børn, som af Moderen bleve opgivne at være:
1. Janus Japhet omtrent 40 Aar, Overbetjent i Randers.
2. Niels 32 Aar, tjenende paa Ørslevkloster.
3. Johan Frederik 29 Aar, Mesterskomager i Horsens.
4. Cathrine Elisabeth gift med Peder Lassen, tjenende på Staarupgaard.
5. Ane Magdalene gift med Mesterskræder Richter boende i Viborg.
6. Ane Marie ugift, tjenende i Viborg.
7. Regine Christiane ugift, hjemme hos Moderen.
Af de Fraværende havde Datterens, Ane Magdalenes Mand, J. Richter, Skræddermester i Viborg meldt sig skriftlig til Skifteretten paa hendes og Søsteren Ane Maries [Vegne].
Fol. 127.
I 2de [tvende] Vitterlighedsvidners Overværelse, nemlig Gaardmændene Niels Andersen og Niels Jensen, begge af Høislev, der tillige af Skifteretten blev paalagt at see paa de fraværede Arvingers Tarv, opføres de som følger: />
1 Fyr-Bord med 2de Bænke – 4 Mk – En dito Stoul – 4 Sk – En Bilægger Kakkelovn – 5 Rdl = 5Rdl– 4 Mk – 4 Sk
2 […]stole – 1Rdl - Et gl. [..]anbord – 8 Sk – Et [……] med Over [hæng] – 2 Rdl = 3 Rdl – 8 Sk
1 Blaastribet Bolster Overdyne – 3 Mk – 1 Par Blaargarns Lagener 3 Mk = 1 Rdl
1 Pude blaastribet - 2 Mk - l Brudérvinde – 8 Sk – 1 Ildklemme – 1 Mk: 3 Mk – 8 Sk
2 Spinderokker – 3 Mk = 3 Mk
Klær fandtes ikke Sterbboet tilhørende undtagen den Afdødes Klæder, som han paa sit Dødsleje havde givet til Sønnen Niels, og Enken havde ikke flere Klædestykker end hun hørligen behøvede. Fødevarer fandtes intet af og Enken var i yderste Armod. – [ulæseligt] og Sterbboet kunde kun beløbe sig til
Den Høje Skifteret i afgangne Degn for Højslef Lundøe og Dommerbye, Ørum, hvis Skifteafslutning skal, som mig bekjendt, blive afholdt Torsdagen den 26de d.M. – jeg, som efter Hr. Pastor Jensens Anmodning, selv skulde have givet Møde ved dette Skifte paa min Kones, Anna Magdalene Ørums Vegne, og tillige for hendes søster Anne Marie Ørum, vilde behage at modtage dette mit Brev med den Forsikring baade fra min Kone og hendes Søster, at de efter deres afdøde Sal. Fader, slet aldeles og i nogen navnlig Maade vil nu eller i Eftertiden forlange nogen Arv efter ham. Og skulde den Høje Skifteret finde det fornødent, at lovligt Afkald behøves, da skal de til enhver tid være til Tjeneste.
Den høje Skifteret vil tilgive mig, at jeg ikke giver personlig Møde, da der ganske til samme Dag er indtruffen en anden vigtig Deel, som udfordrer min Nærværelse. Jeg vover ærbødigst at bede den høje Skifteret, at den vilde tage min Svigermoders Alder i Betragtning og tillige hendes Mands lange Tjeneste i Sognet, at hun om muligt ved de høje Herrers Medvirkning kunde nyde nogen Understøttelse i hendes Alderdom.
Viborg den 16de September 1819
Ærbødigst paa min Kones Søster
Anne Marie og min Kone
Anne Magdalene Ørums Vegne
J. Richter
Til den høje Skifteret
i afgangne Ørums Boe