Zarizino, d. 5/7 16
Kære Mor!
Tak for Dit Brev med
Beretningen om Kajs Bryllup (15. juni,
med Elisabeth Østerbye, kaldet Lis). Naar Du næste
Gang skriver, saa opgiv
mig Thoras Adresse i Sverige, saa jeg kan sende hende et par Ord. -
Konvolutter
har jeg sendt i Dag gennem Firmaet.
Jeg haaber, at Du har modtaget
mit Brev med Beretning om min Flytning paa Landet. - Det har
været daarligt
Vejr siden med Kulde og Regn, men jeg er dog glad ved at bo herude. -
Landskabet her minder meget om Holte, og her er ligesaa fugtigt. - Jeg
tog
undtagelsesvis præcis fra Kontoret i Dag og sidder nu paa min
Veranda og
skriver dette. Ellers har jeg haft saa travlt i den sidste Tid, at jeg
først
har naaet herud ved 9 Tiden, og saa er den bedste Tid jo borte. Forrige
Søndag
var vi paa Fisketur fra Kl. 1 om Natten og fiskede een lille Fisk saa
stor som
en Hundestejle! Det var et sørgeligt Resultat for en hel Nats og
en Formiddags
Arbejde. - Sidste Søndag havde jeg
større Selskab fra Moskwa. Der var 8 Personer, saa jeg maatte
laane Stole fra
forskellige Villaer i Nærheden. De var her hele Dagen, og Damerne
lavede selv
Maden. Tilsyneladende morede de sig.
Om Aftenen opholder jeg mig
mest hos Familien Pussill ved Siden af. De unge Piger morer sig med at
lære mig
Russisk, og med Herr Pussill snakker jeg Forretning. Det er meget
elskværdige
Folk, og uden dem vilde jeg vel forgaa af Kedsomhed om Søndagen.
I de sidste 14 Dage har jeg
rendt rundt i Moskwa for at se paa ny Lokaler til Forretningen - det
har været
mere end anstrængende, og jeg er nu saa tynd, at Klæderne
hænger paa (mig) som paa en
Klædebøjle. Men jeg er
sund og frisk og befinder mig vel.
Forretningen
tager al min Tid og alle mine
Tanker, saa I maa undskylde, at jeg ikke skriver saa ofte. Det er ikke
saa helt
let, at lede Forretningen her, men forhaabentlig gaar alting godt. Herr
Simonsen var saa elskværdig at give os en Maaneds Gage extra i
Dyrtidstillæg -
Personalet var ved at falde om af Overraskelse, da jeg udbetalte dem
Pengene
forleden. Med jeg var meget glad ved at give dem dette Tillæg, da
alting er saa
vanvittig dyrt her.
Til Friis-Olsen (?)
skriver jeg en af Dagene.
Hils Far og hele
Familien
fra mig.
Kærlig Hilsen
Svend